Conte: Morata har tilpasset sig godt
Alvaro Morata var den helt store stjerne for Chelsea, da de lørdag eftermiddag vandt hele 4-0 ude mod Stoke.
Spanieren åbnede målscoringen i det andet minut og scorede to gange kort efter pausen – hvilket bragte hans samlede måltotal for sæsonen op på seks mål i seks kampe.
Oven på sidste weekens nulløsning med Arsenal var der snak om, at Morata måske ville have problemer med at tilpasse sig den engelske spillestil.
Det gider Antonio Conte dog ikke høre noget om.
– Nu er han fuldstændigt involveret i vores spillestil og vores idéer og han er rigtig stærk. Det kan man se i dag. Han gik ind i en masse nærkampe og tacklinger og jeg synes han viser, at han er en rigtig god, komplet spiller, fortæller Conte ifølge ESPN.
– Denne liga er ikke nem, specielt ikke for angriberne for i løbet af kampene er der en masse fysisk kontakt. Han har tilpasset sig rigtig godt til denne liga, men nu skal han fortsætte og forbedre sig, for jeg tror kun, at han lige er kommet igang, slutter italieneren.
Pedro var kampens anden målscorer.