Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny på Turf Moor: Dyche tror på Lindegaard-succes

21.09.2017 Kl. 16:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den danske keeper Anders Lindegaard skiftede torsdag til Burnley på en kontrakt, der løber indtil afslutningen af sæsonen. 

Det sker oven på en skade til det normale førstevalg mellem stængerne, Tom Heaton, der pådrog sig en forvredet skulder i Burnleys 1-0-sejr over Crystal Palace tidligere på måneden. 

Den 33-årige dansker, der i sidste sæson var hos Preston, ønsker at være nyt førstevalg blandt målmændene på Turf Moor, fortæller manager Sean Dyche.

– Med skaden til Tom begyndte vi at kigge os omkring, fortæller Dyche forud for lørdagens kamp mod Huddersfield.

– Vi kendte til Anders og vi vidste, at han havde afvist et par ting.

– Han talte med os om sin sult og ønske om at arbejde hårdt, om ikke blot at være her for at være her, men rent faktisk at arbejde og forsøge at lægge pres på førstevalget, slutter Dyche. 

Annonce