Schmeichel på vagt overfor Liverpools offensiv
Leicester vandt 2-0 over Liverpool i tirsdagens Carabao Cup-møde på King Power Stadium.
Lørdag kan The Foxes sikre sig deres tredje Premier League-hjemmesejr i træk over Liverpool, når The Reds besøger de tidligere Premier League-mestre.
Til trods for en skræmmende Liverpool-offensiv ser Kasper Schmeichel frem til kampen.
– Jeg tror på, at vi kan forvente en reaktion fra Liverpool. Liverpool er et klasssehold og hvis man kigger på deres angreb, så er det formidabelt. Det er meget fritflydende og hurtigt, fortæller Schmeichel til LCFC TV.
– Det er en fornøjelse at spille mod dem, for man ønsker altid at spille mod de bedste og teste sig selv hele tiden mod de bedste.
– Vi har haft nogle rigtig gode resultater mod Liverpool, så vi håber på, at det kan fortsætte, slutter han.
Kampen spilles 18.30.