Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Misfornøjet Mourinho: Mit hold spillede under niveau

09.09.2017 Kl. 18:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United var foran med 2-1, men kunne se Stoke hive udligningen og det ene point i land på Bet365 Stadium lørdag aften.

Efter kampen var United-manageren José Mourinho ikke glad for resultatet og fortæller, at han så sine spillere præstere under niveau efter landsholdspausens strabadser. 

– Nej, jeg er ikke tilfreds med et point, fordi vi var det hold, der var tættest på sejren. Der var kun et hold, der angreb og gik efter sejren. Det var os. Men jeg må sige, at det er et resultat, jeg godt kan acceptere i sidste ende, siger Mourinho til BBC Sport og fortsætter:

– Det var en svær kamp af mange grunde. Mine spillere er ikke de samme som før landsholdspausen. De præsterede under deres normale niveau, men vi var med i kampen og kunne godt have vundet.

– Et point er et point. Det er slet ikke, hvad vi kom efter, men vi fik et point, siger den portugisiske manager.

Manchester United fastholder med det ene point førstepladsen i Premier League. Man er noteret for 10 point for fire kampe, det samme som Manchester City, som man dog overgår på en bedre målscore.

Annonce