Luis Garcia: Jeg ville have lavet en Panenka i CL-finalen, men Benitez sagde nej

Liverpool kom tilbage efter at have været nede med 3-0 i pausen, da de i 2005 slog AC Milan i Champions League-finalen i Istanbul. Efter 3-3 i den ordinære spilletid og efter de 120 minutter, vandt Liverpool på straffesparkskonkurrence.

Dietmar Hamann, Djibril Cisse og Vladimir Smicer scorede alle for Liverpool, mens John Arne Riise ikke scorede. Det var dog nok, Milan missede alle spark pånær to.

Nu afslører Luis Garcia, at han ønskede at være blandt de fem der skulle sparke og at han havde et vovet trick i ærmet – en Panenka!

– De ville ikke lade mig tage det straffespark, siger Garcia til FourFourTwo og fortsætter:

– Jeg ville virkelig gerne tage et af de første fem spark, men Rafa (manager Rafael Benitez, red) havde andre planer. Jeg tror, jeg ville have været den sjette sparker, hvis vi nogensinde var nået så langt. Det fandt jeg aldrig ud af.

– Jeg havde besluttet, at hvis jeg skulle sparke, ville jeg lobbe den i mål.

– Det gjorde jeg også, da jeg scorede mit første landskampsmål for Spanien. Jeg elskede en god Panenka. Jeg tror virkelig, jeg ville have forsøgt at lave sådan en i Istanbul, hvis jeg havde fået lov at sparke, siger Garcia.

Garcia lavede Panenkaer før 2005 og bestemt også senere. Se i videoen herunder, hvordan han lobbede den frækt i kassen i en kamp for Puebla i 2011 – forestil jer lige, hvis han havde lavet dét der i en CL-finale!

Hvad er en panenka? Historien bag kort fortalt:

Den 20. juni 1976 besluttede den tjekkoslovakiske angriber Antonin Panenka at satse rigtigt stort. Bolden var lagt til rette på straffesparkspletten. På mål stod en af verdens bedste målmænd Sepp Maier. Panenka løb hurtigt mod bolden, lagde an til et skud for fuld kraft. Sepp Maier prøvede at læse Panenka. Han sprang til venstre. Men lige før Panenka ramte bolden, tog han farten af sin fod og satte et blidt spark dybt i bolden. Bolden havde hverken fart eller skruede, men i en blød bue sejle den ind i bag Sepp Maier. ”Panenka-sparket” var opfundet.

Han lobbede den altså midt i målet på et straffespark og håbede bare på, at målmanden ville kaste sig. Et spark, der sidenhen er blevet opkaldt efter ham 'en panenka'. 

”Jeg var ikke 100 pct. men 1.000 pct. sikker på, at det ville virke. På det tidspunkt var der ingen der havde gjort det på den måde. Jeg var den første. Så simpelt er det faktisk,” siger Panenka om målet.