Courtois: Godt tidspunkt at møde Arsenal
Der venter en sand lækkerbisken, når Chelsea og Arsenal søndag eftermiddag krydser klinger på Stamford Bridge. The Blues har vundet deres seneste fire kampe, og holdets førstemålmand, Thibaut Courtois, mener, at kampen mod Arsenal kommer på det ideelle tidspunkt:
– Det er et godt at møde dem nu. Alle i truppen er friske, og det går godt for os. Vi vandt i Leicester, og det blev også til en sikker sejr i midtugen, så vi går ind til søndagens kamp med en god følelse.
De forsvarende mestre startede sæsonen ud med et overraskende nederlag til Burnley, men siden da har man vundet rub og stub, til stor glæde for den belgiske målmand:
– Efter den forfærdelige første halvleg mod Burnley, synes jeg, at vi har præsteret rigtig godt. Vi har vist god gejst, spillet flot fodbold, og vores sejre har været komfortable.
– Det er godt at møde de store hold tidligt på sæsonen. Sidste år tabte vi til både Arsenal og Liverpool, men i denne har vi allerede besejret Tottenham, og vi er mere end klar til at slå Arsenal og lukke hullet til Manchester-holdene.
Med ni point har Chelsea blot et enkelt point op til de to Manchester-klubber, der fører an i Premier League.