Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Trods voldsomt sammenstød: Ederson klar til Feyenoord
Til trods for det voldsomme sammenstød med Liverpools Sadio Mané lørdag har Manchester City-keeper Ederson meldt sig klar til at vogte buret, når City onsdag åbner deres Champions League-sæson imod Feyenoord. Det skriver Telegraph.
Undersøgelser viste, at Ederson hverken havde fået en hjernerystelse eller et brud på kæben. Den brasilianske målmand slap med et par flænger i ansigtet.
City-staben har ikke taget en endelig beslutning og vil se tiden an indtil onsdag aften.
Vincent Kompany ser til gengæld ikke ud til at blive klar. Belgieren missede Liverpool-kampen lørdag med en lægskade.
Annonce