Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Lindegaard på vej tilbage til Premier League

13.09.2017 Kl. 13:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anders Lindegaard blev hentet til Manchester United i 2010, men efter en god start gik det kun én vej for målmanden, der i 2015 blev solgt til West Bromwich efter flere års reservetjans hos De Røde Djævle. 

Opholdet i WBA var dog ingen succes, og han tog derfor turen længere ned i rækkerne til Championship-mandskabet, Preston. Kontrakten med Preston udløb i sommer, men det er ikke lykkedes for Lindegaard at finde en ny klub. 

Ifølge BT kan danskeren dog nu være på vej mod et opsigtsvækkende comeback til Premier League. Målmanden har trænet med i Burnley de seneste to dage, og planen er, at han skal blive i klubben og træne med, indtil der bliver truffet en endelig beslutning.  

Burnley måtte i weekenden se deres førstemålmand, Tom Heaton, udgå med en slem skade, og han er angiveligt ude i flere måneder. 

The Clarets ønsker derfor at tilknytte en erfaren målmand, der kan duellere med Nick Pope om pladsen som førstekeeper på Turf Moor. 

Annonce