Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mirallas: Everton ødelagde mit Olympiakos-skifte

04.09.2017 Kl. 13:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det har været småt med spilletid for Kevin Mirallas i denne sæson, og i seneste spillerunde var han ikke engang i truppen til kampen mod Chelsea. 

Ronald Koeman udtalte efterfølgende, at belgieren havde udvist en dårlig attitude, og han derfor var blevet droppet til opgøret. 

Hollænderens udtalelse satte hurtigt gang i transferspekulationerne, og ifølge diverse medier var Mirallas' tidligere klub, Olympiakos, interesserede i at hente ham tilbage. 

Mirallas bekræfter, at han var i kontakt med den græske klub, men at det desværre ikke blev til noget: 

– Jeg ville rigtig gerne til Olympiakos, og vi gjorde alt for at finde en aftale, der ville passe alle parter. Olympiakos' præsident forsøgte alt, men Everton vendte bare det døve øre til. 

– Jeg er så ked af, at jeg ikke kom hjem, men jeg håber på, at det vil ske i den nærmeste fremtid. 

– Jeg vil gerne takke alle de Olympiakos-fans, der har sendt mig beskeder. De skal vide, at jeg elsker klubben, og at jeg en dag vil vende tilbage. 

Kevin Mirallas spillede i Olympiakos i to sæsoner, inden han i 2012 blev hentet til Goodison. 

Annonce