Wenger indrømmer: Jeg var tæt på at stoppe i Arsenal
67-årige Arsene Wenger lagde en ende på lang tids spekulation omkring hans fremtid, da han i maj måned skrev under på en ny to-årig kontrakt med Arsenal.
Mange fans samt tidligere spillere – heriblandt de, der havde spillet under Wenger i hans 20 år i klubben – havde ellers opfordret franskmanden til at stoppe karrieren.
Nu afslører Wenger for første gang, hvor tæt han var på at forlade klubben.
– Ja, jeg tøvede med at forlænge af personlige årsager, fortæller Wenger til fransk TV.
– Jeg har været i Arsenal i 20 år og jeg overvejer altid, hvorvidt jeg skal fortsætte med at lede klubben.
– Vi gjorde det ret dårligt i sidste sæson, slutter han.
Arsenal har fået en skidt start på denne sæson. The Gunners har tabt to af de første tre Premier League-kampe.