Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sandro: Premier League er mindre taktisk og mere intens

03.09.2017 Kl. 16:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton hentede i begyndelsen af sommerens transfervindue den 22-årige angriber Sandro Ramirez i den sydspanske klub Malaga. Han mener, efter et par måneder i England, at Premier League er mere intens end den bedste spanske liga, La Liga.

– Premier League er en smule mindre taktisk end La Liga, men langt mere intens. Man bliver meget hurtigt lukket ned og har slet ikke tid på bolden, siger Sandro til Everton TV og fortsætter:
 
– I Spanien har man mere boldbesiddelse, og det er mere taktisk. Dét er for mig at se den største forskel mellem de to ligaer, og det er også en af grundene til, at jeg kom hertil.
 
– Mine kvaliteter passer godt ind i Premier League, hvor man kan løbe ind bag forsvaret og søge de rum, hvor der er plads. Det passer mig godt, selvom det selvfølgelig er lidt tidligt at konkludere noget, da jeg kun har spillet to kampe, siger Sandro.
 
Sandro har indtil videre ikke scoret for Everton FC. Han har fået to kampe i Premier League.
Annonce