Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Månedens Spiller er kåret i Manchester City: Sterling tager prisen

05.09.2017 Kl. 12:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Engelske Raheem Sterling har fået en god start på sæsonen hos Manchester City, og han har sikret Manchester-klubben point med sene scoringer mod både Everton og Bournemouth.

Nu er kantspilleren blevet kåret til Månedens Spiller i august for Manchester City.

Sterling har vundet prisen for næsen af Kevin De Bruyne og David Silva, som også er startet sæsonen godt for Pep Guardiolas mandskab, der har hentet syv point i sæsonens første tre kampe.

Den engelske landsholdsspiller kunne ellers se ud til at trække sorteper i Manchester Citys offensiv efter købet af Bernardo Silva, men han har fået spilletid i alle tre Premier League-kampe indtil videre.

Dog er Sterling startet ude i de to første ligakampe, men han har alligevel formået at gøre sig positivt bemærket, og Pep Guardiola viste også englænderen tillid i den seneste kamp, hvor det blev til fuld spilletid. 

Annonce