Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Wenger: Sanchez er fokuseret på Arsenal nu
Arsenal råder stadig over Alexis Sanchez, og det frustrerer i høj grad den chilenske landsholdsspiller. Flere medier skrev i løbet af fredagen, at Sanchez vil gå i decideret strejke, eftersom han ikke fik lov til at skifte til Manchester City på transfervinduets sidste dag.
Det afviser Arsenal-manageren Arsene Wenger dog. Mens han ikke vil udtale sig om de nærmere detaljer i transfersagaen, så fastholder han, at Sanchez er topmotiveret:
– Du er som spiller altid interesseret i at præstere for dit hold, og Sanchez er 100 procent motiveret. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Wenger til BeIn Sports og fortsætter:
– Jeg har ikke lyst til at tale om, hvad der konkret skete. Det eneste, jeg ønsker nu, er at han fokuserer fuldkommen på den sæson, som er foran os, siger Wenger.
Alexis Sanchez har blot et enkelt år tilbage af sin aftale med The Gunners.
Annonce