Trods Chamberlain-køb: Liverpool vil have Lemar
Liverpool har forhandlet en pris på plads med Arsenal om Alex Oxlade-Chamberlain, som skal igennem et lægetjek i aften for at færdiggøre sit skifte til Anfield.
Tidligere har det været rygtet, at Liverpool enten vil hente Alex Oxlade-Chamberlain eller Thomas Lemar, men det er ikke tilfældet.
Flere journalister – heriblandt James Pearce, Melissa Ruddy og Andy Hunter – skriver, at Merseyside-klubben fortsat arbejder på en handel, der skal bringe Monaco-profilen til Anfield.
The Reds er klar til at betale £70 millioner for Thomas Lemar, og klubbens lægestab står klar til at rejse til Clairefontaine, hvis der skulle komme et gennembrud i forhandlingerne mellem Liverpool og Monaco.
Thomas Lemar er i øjeblikket i Clairefontaine, hvor han er samlet med resten af det franske landshold.