Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Liverpool FC henter Brøndby IF's sikkerhedschef
Brøndby IF's sikkerhedschef Mickel Lauritsen fik for en måneds tid siden et opkald fra et rekrutteringsbuerau, der ringede på vegne af Liverpool FC. Nu fortæller han til Ekstra Bladet, at det har mundet ud i en aftale, der sender ham til Liverpool fra – og med den 1. september.
– Det var lidt uvirkeligt. Det kom fuldstændig ud af den blå luft. Jeg spurgte lige mig selv: Kan det virkelig passe, fortæller Mickel Lauritsen efter sin sidste opgave som sikkerhedschef i Brøndbys kamp mod Horsens og uddyber:
– Da jeg efterfølgende fik en mail, der bekræftede interessen, var jeg klar over den var god nok.
– Vi holdt først en skype-samtale. Siden rejste jeg til Liverpool for én måned siden. Jeg stod foran den nye Main Stand og sagde til mig selv: Er det virkelig mig de vil snakke med til jobbet.
– Det kunne jeg bare ikke sige nej til, smiler Mickel Lauritsen, der officielt tiltræder på Anfield 1. september.
Han fortæller, at han ikke skal være sikkerhedschef hos Liverpool og have ansvaret for fans, som han har haft det i Brøndby. I stedet indtræder han i en rolle som stadionmanager på Anfield.
– Som stadionmanager skal jeg varetage driften af Anfield, sørge for banen er i top og stå for sikkerheden. Men fansene bliver ikke mit overordnede ansvar på Anfield, forklarer han Han har én gang tidligere været i Liverpool, men han har aldrig set en kamp på Anfield før.
– Liverpool er den klub, jeg holder med. Jeg var i byen for 15 år siden og var på rundvisning, men jeg kom aldrig til at se en kamp. Det glæder jeg mig til nu, smiler Mickel Lauritsen, der er 42 år gammel.
EB oplyser, at Mickel Lauritsen har sin første officielle arbejdsdag hos Liverpool FC den 4. september.
Annonce