Chelsea sejrede sikkert
Kampen mellem Chelsea og Everton blev indledt med chancer til begge mandskaber. Efter ti minutter var det dog hjemmeholdet fra Chelsea som satte sig på spillet og producerede de fleste chancer. Spilovertaget blev omsat til mål efter halv time, da Cesc Fabregas på oplæg fra sommerkøbet Alvaro Morata sparkede The Blues i front.
Scoringen satte gang i Everton, som i de efterfølgende minutter havde optræk til chancer. Både Wayne Rooney og Gylfi Sigurdsson manglede dog den sidste skarphed til, at det kunne blive farligt. I stedet blev det 2-0 til hjemmeholdet.
Alvaro Morata kom højest på et indlæg og så kunne den spanske landsholdsangriber uden de store problemer sende bolden ind bag Jordan Pickford i Everton-målet til pausestillingen 2-0.
Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, før Everton burde have reduceret. Sandro Ramirez kom igennem, men flot forsvarsspil af Chelsea sendte bolden ud til hjørnespark. Efter en time var Pedro tæt på at gøre det til 3-0, men hans afslutning gik tæt forbi mål.
Chelsea var i fuld kontrol, men med fem minutter tilbage af opgøret havde Ashley Williams alligevel muligheden for at skabe spænding i opgøret. Hans hovedstød strøg dog forbi stolpen. Dermed endte opgøret på Stamford Bridge 2-0 til Chelsea.