Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea i dialog med Mahrez

29.08.2017 Kl. 14:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Riyad Mahrez har hele sommeren været en ombejlet herre, men hverken Arsenal, AS Roma eller andre interesserede klubber har formået at sikre sig algerierens underskrift. 

Der er dog stadig rift om offensivspilleren, og ifølge Daily Express har Antonio Conte været i dialog med ham om et muligt skifte til Chelsea. 

De forsvarende engelske mestre skulle angiveligt være klar til at tilbyde Leicester £46,5 mio. for Mahrez, der åbent har erklæret, at han ønsker et skifte til en større klub. 

Interessen fra Chelsea har derfor også vakt glæde hos algerieren, der hjertens gerne tager turen til Stamford Bridge. 

Leicesters manager Craig Shakespeare har tidligere på sommeren udtalt, at man er klar til at sælge ham til en klub i top 6, hvis buddet er stort nok. 

Trods de mange rygter har Mahrez været en del af Leicesters mandskab i sæsonens første tre kampe, hvor han har leveret to assists. 

Annonce