Özil undskylder til fans: Vi var bare ikke gode nok
Mesut Özil har flere gange været en udskældt herre blandt Arsenal-fans, og mange af dem har også været ude med riven i de første kampe.
Arsenal-fans var også utilfredse efter 0-4-nederlaget til Liverpool, og Mesut Özil sender nu en undskyldning ud.
– Giv os skylden. Kritiser os, men jeg er også meget skuffet over kampen. Vi ville gerne have et positivt resultat inden landsholdspausen, men vi var ikke god nok. Liverpool fortjente sejren, skriver Özil på sin Instagram og fortsætter:
– Normalt er jeg alt for vred til at smide noget på de sociale medier efter en frustrerende kamp, men jeg vil ikke glemme denne kamp uden en kommentar.
– Arsenal-fans: Undskyld. Især til de fans, som tog den lange vej til Liverpool. Vi vil nu gøre alt for at gøre det bedre i næste kampe og komme tilbage på sporet.