€25 millioner: Chelsea tæt på italiensk landsholdsspiller
Antonio Conte har denne sommer været på udkig efter nye backs, men han har i flere tilfælde måttet sande, at konkurrencen fra konkurrerende klubber har været stor, hvorfor man eksempelvis missede Kyle Walker, der drog til Manchester City.
Nu beretter den velansete transferjournalist Gianluca Di Marzio, at Conte endelig har fundet en back. Han bakkes nu op af flere troværdige medier som eksempelvis Sky Sports.
Di Marzio erfarer, at der er tale om Torinos højreback Davide Zappacosta.
Prisen forventes at ligge på €25 millioner plus bonusser. Parterne er tæt på at være enige.
Daily Mail skriver, at Zappacosta får en fireårig aftale, der indbringer ham £45.000 om ugen.
Zappacosta har spillet fire kampe for det italienske landshold.
Chelsea lavede sidste sommer en lignende transfer, da de overraskede og hentede Marcos Alonso i Fiorentina. Spanieren har siden været en kæmpe succes.