Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bakayoko byder Drinkwater velkommen i Chelsea

29.08.2017 Kl. 11:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea er angiveligt tæt på at hente Danny Drinkwater i Leicester, og den engelske midtbanespiller kan dermed blive genforenet med N’Golo Kanté, som han var med til at vinde det engelske mesterskab sammen med i Leicester.

Det er dog langt fra givet, at Drinkwater går direkte ind på den centrale midtbane sammen med sin tidligere makker, for i Chelsea huserer både Cesc Fàbregas og Tiémoué Bakayoko, men sidstnævnte byder konkurrencen fra Drinkwater velkommen.

– Konkurrence gør dig kun bedre. Jeg er ikke bange for nogen, fortæller den franske midtbanespiller, som Chelsea tidligere på sommeren hentede i Monaco for £40 millioner, til SFR Sport ifølge Sky Sports.

– Jeg synes ikke, at der er nok af os på midtbanen, specielt ikke med alle de turneringer, som vi spiller i. Så vi har brug for en midtbanespiller yderligere til at forstærke holdet, så det er en rigtig god ting, at han kan være på vej.

 

Annonce