Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Zlatan om United-beslutning: Vil afslutte det, jeg startede
Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic, som lige nu er knæskadet, har fået en ny etårig kontrakt hos Manchester United, skriver klubben på sin hjemmeside torsdag. Stjerneangriberen fortæller efter aftalen, at han nu vil gøre arbejdet færdigt på Old Trafford.
– Jeg er tilbage for at afslutte det, jeg startede. Det har hele tiden været både min og klubbens intention, at jeg skulle blive, siger Zlatan Ibrahimovic til Manchester Uniteds hjemmeside og fortsætter:
– Jeg kan ikke vente med at komme tilbage på banen på Old Trafford, men jeg ved også, at jeg skal tage mig tid til at sørge for, at jeg er helt klar.
– Jeg har arbejdet hårdt og vil fortsætte med at gøre det, så jeg er sikker på, at jeg er i bedst mulig form, når jeg vender tilbage til banen, siger Zlatan Ibrahimovic.
Manchester United-fansene har modtaget købene med stor åbenhed. Angriberen blev med 28 mål i 46 kampe i alle turneringer topscorer for englænderne i sidste sæson, selv om han blev langtidsskadet i april.
Ibrahimovic får trøje nummer 10, som senest tilhørte Wayne Rooney, der tidligere i august skiftede til Everton.
Annonce