Jean-Michaël Seri: Skifter gerne til Arsenal eller Liverpool
Jean-Michaël Seri er en eftertragtet herre og er i løbet af sommerens transfervindue blev kædet sammen med flere klubber.
For en uge siden blev Nice-profilen rygtet kraftigt til Barcelona, som angiveligt stod klar med €30 millioner plus €10 millioner i bonusser.
Jean-Michaël Seri fortæller nu i et interview med Mundo Deportivo, at han er meget skuffet over, at skiftet til Barcelona ikke bliver en realitet, men han er åben for andre muligheder.
– Jeg er meget rørt over situationen. Jeg havde allerede set mig selv spille på Camp Nou. Min drøm om at komme til Barcelona er slut, og det er forfærdeligt. Cheferne i Nice ville ikke fortælle mig noget. Ikke engang se mig i øjnene. De lovede én ting, men de kunne ikke overholde det og krævede flere penge for mig.
– Jeg vil gerne være optimistisk, og der er stadig muligheder for mig. Lad klubberne snakke stille og roligt og nå til enighed. Vi snakker ikke om klubber, hvor man skriver under for at få penge. Jeg vil skifte til en europæisk storklub.
– Det kunne eksempelvis være Juventus, PSG, Dortmund, Arsenal eller Liverpool. Roma har bl.a. afgivet flere bud, slutter Jean-Michaël Seri.