Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zappacosta: Fem ting du skal vide om Chelseas nye signing

01.09.2017 Kl. 10:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har hentet den italienske landsholdsspiller, Davide Zappacosta, til klubben for at kæmpe med Victor Moses om en plads i startopstillingen på højre wingback, men det er nok de færreste, som kender italiereneren indgående. 

ESPN forsøger nu at gøre dig lidt klogere på den 25-årige Zappacosta, som Chelsea har betalt i omegnen af £25 millioner for. 

Han er dygtig til at slå indlæg

Chelseas køb af Zappacosta førte straks til sammenligninger med Marcos Alosno, som blev hentet på Deadline Day i Serie A sidste sommer. Begge er ret høje – Alonso er 188 centimeter, mens Zappacosta måler 185 centimeter, og fysisk stærke. Foruden deres ret komplette fysik og de også dygtige teknikere. Zappacosta er også en formidabel frisparksskytte, selvom han skal kæmpe for at få lov til at sparke frispark hos Chelsea. Han er dog hurtigere end Alonso, og han er bedre til at slå indlæg. Ifølge Whoscored var det kun Alex Sandro, som lavede flere vellykkede end Zappacosta mellem januar 2016 og maj 2017 i Serie A.

Han har beundret Premier League i lang tid

Tilbage i sommeren 2015 blev han blandt andre sat i forbindelse med Liverpool, og han udtrykte sig yderst positivt om tanken ved at spille i Premier League.

– Det vil være en drøm at spille i Premier League, men jeg ved ikke, hvor meget sandhed eller realisme, der er, i denne historie. Jeg holder mine fødder på jorden, men jeg føler mig helt sikkert klar til en oplevelse udenlands, sagde Zappacosta til Sky Italia.

Han erstattede Darmain i Torino

Torino solgte i 2015 Matteo Darmian til Manchester United, og i stedet købte de Davide Zappacosta i Atalanta. Mange i Italien anser Zappacosta som en mere talentfuld spiller, selvom Darmian blev valgt frem for den nye Chelsea-spiller i den seneste landsholdstrup. Det kan Zappacosta ændre på i Chelsea, hvor han kan spille og træne på et højere niveau, mens Darmian har svært ved at få spilletid i Manchester United.

Conte kender og kan lide ham

Zappacosta blev udtaget til landsholdet af Antonio Conte, men han fik dog først debut under den nuværende landstræner Gianpiero Ventura. Der er dog ingen tvivl om, at Chelsea-manageren kender ham og godt kan lide ham.

Han er Juventus-fan

Selvom han fik sit gennembrud i Serie A for Torino, har Zappacosta altid haft et ømt punkt for rivalerne fra Juventus. Før han skiftede til Torino blev han sat i forbindelse med Juventus, og til det sagde han følgende.

– Det er en ære for mig, også fordi hele min familie er Juventus-fans. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg vælge Juventus.

Antonio Conte var engang en stor spiller i Juventus, og det kan være, at de to italienere har noget, de kan snakke om vedrørende Juventus.

 

 

 

Annonce