Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Telegraph: Southampton vil fortsat ikke sælge van Dijk

27.08.2017 Kl. 22:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En af sommerens store transfersagaer i Premier League har omhandlet den hollandske landsholdsspiller, Virgil van Dijk. Han har indgivet en transferanmodning til Southampton, og Liverpool har med ufine midler forsøgt at hente ham til Anfield.

På torsdag lukker sommerens transfervindue, og Virgil van Dijk er stadig at finde hos Southampton, selvom han i øjeblikket ikke er en del af førsteholdet. I stedet har han trænet med klubbens U/23-spillere.

Der er efter sigende stadig interesse for hollænderen, der anses som en af de allerbedste midterforsvarere i Premier League, fra Liverpool, Arsenal og Chelsea – men Southampton holder fast.

Ifølge the Telegraph vil klubben fra den engelske sydkyst fortsat ikke sælge sin forsvarsgeneral, selvom han har presset på for at forlade klubben denne sommer.

Den engelske avis skønner, at van Dijks værdi kan være £50 millioner, og de spekulerer i, om Southampton kan afvise et sådant bud på den hollandske forsvarsspiller, som de hentede i Celtic for £14,13 millioner i 2015. Indtil videre er der ikke blevet afgivet et bud i den størrelsesorden for van Dijk.

Annonce