Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Chelsea henter Drinkwater i Leicester i rekordhandel

31.08.2017 Kl. 23:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester City bekræfter på klubbens hjemmeside, at man har solgt den 27-årige centrale midtbanespiller Danny Drinkwater til Chelsea FC for en rekordstor sum.

Drinkwater bestod sit lægetjek på Cobham kort før transfervinduet lukkede torsdag aften. Chelsea skriver i en kort meddelelse, at man har underskrevet en fem-årig aftale med den engelske landsholdsspiller.

Antonio Conte har denne sommer sagt farvel til Nathaniel Chalobah, Ruben Loftus-Cheek og Nemanja Matic på den centrale midtbane, mens kun Tiémoué Bakayoko er kommet ind af døren hos de engelske mestre. 

Det er først nu lykkedes for Chelsea at sikre sig en ny midtbanespiller i form af alsidige Drinkwater, der nu kan se frem til en genforening med N'Golo Kanté. 

Den engelske midtbanespiller skifter fra Leicester City, som efter sigende kan se frem til at modtage omtrent £35 millioner (282 mio danske kroner) for den centrale midtbanespiller.

Dermed overgår han N'Golo Kanté som klubbens dyreste salg nogensinde. Franskmanden forlod Leicester sidste sommer for £32 millioner (258 mio danske kroner). 

 

Annonce