Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad kan der ske i Manchester City på Deadline Day?

31.08.2017 Kl. 06:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er den sidste dag i sommerens transfervindue, og selvom Manchester City har været tidligt ude med deres store handler denne sommer, er the Citizens ikke nødvendigvis færdige på transfermarkedet. 

Pep Guardiola har allerede forstærket truppen med navne som Ederson, Kyle Walker, Danilo, Benjamin Mendy og Bernardo Silva, men den spanske manager er stadig på udkig efter yderligere forstærkninger. 

Indkøb:

Manchester City er gennem hele sommeren blevet sat i forbindelse med Alexis Sanchez, men i de seneste dage er rygterne blusset gevaldigt op, og Manchester City har angiveligt fået et bud på £50 millioner afvist af Arsenal. 

The Gunners vil meget nødigt slippe den chilenske landsholdsspiller, og det kan tænkes, at de kun vil sælge ham, hvis det lykkedes dem at hente en erstatning. Julian Draxler er blandt andre blevet nævnt i de engelske medier. 

Manchester City er klar, hvis de bliver enige med Arsenal, og de har folk på standby til at udføre det obligatoriske lægetjek i Sydamerika, hvor Sanchez i øjeblikket befinder sig med det chilenske landshold. 

Derudover er Manchester City stadig ude på at forstærke det centrale forsvar med Jonny Evans, men West Bromwich er ikke meget for at sælge den nordirske landsholdsspiller. Manchester City kan dog glæde sig over, at nordireren angiveligt foretrækker et skifte til Etihad Stadium over Arsenal.

Salg: 

Raheem Sterling er blevet nævnt som en spiller, der kan indgå i en eventuel byttehandel med Alexis Sanchez, men Manchester City foretrækker efter sigende at betale lidt mere og så slippe for at sende en spiller den anden vej. 

Derimod kan både Fabian Delph, Eliaquim Mangala, Jason Denayer og Wilfried Bony forlade klubben i dag. Delph er blandt andet blevet rygtet til Stoke, men den handel ser ud til at være brudt sammen. Andre engelske klubber bør dog kunne bruge en spiller som ham. 

Mangala er til overs hos Manchester City – især hvis de lykkedes med at hente Evans – og han er blevet sat i forbindelse med flere klubber. I sidste ende kan han blive sendt til West Bromwich, så kabalen går op. 

Belgiske Denayer har aldrig fået chancen i Manchester City, og han er i øjeblikket på vej til Galatasaray. Wilfried Bony er den sidste spiller, der kan forlade Manchester City, og han kan vende tilbage til Swansea. 

Annonce