Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert raser: Sterling skulle IKKE have rødt

26.08.2017 Kl. 18:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter et tidligt drømmemål fra Charlie Daniels bragte Gabriel Jesus senere i første halvleg City på 1-1, inden Raheem Sterling i kampens sjette overtidsminut gjorde det til 2-1. 

Kort efter blev han dog vist ud, da den engelske kantspiller fik sit andet gule kort i kampen for at fejre med klubbens medrejsende fans – hvor paradoksalt det nu end lyder. 

Nu får landsholdskantspilleren nu en kamps karantæne, hvilket betyder, at han misser den kommende kamp mod Liverpool. 

Jamie Redknapp sympatiserer med Sterling. 

– Hvis man ikke har scoret i en kamp, så ved man ikke, hvordan det føles. Det er det mest utrolige adrenalinkick i éns liv. Når man scorer på det tidspunkt i kampen føler man, at man kan slås alene mod hele verdenen, fortæller Redknapp til Sky Sports. 

– Det er svært at holde sig tilbage. Hvis dommeren ikke giver ham gult kort, tror I så, nogen ville have et problem med det? Dommeren kan bare sige, han ikke så det, slutter Redknapp. 

City har nu syv point efter de første tre kampe. 

Annonce