Massiv interesse: 11 klubber er ude efter Divock Origi
Divock Origi kan muligvis snart være fortid i Liverpool.
Den belgiske angriber har blot fået ni minutters spilletid i de første tre ligakampe, og han står ikke til at få meget spilletid, da Dominic Solanke og Daniel Sturridge står foran ham i køen, hvis Robert Firmino skulle blive skadet.
Daily Telegraph erfarer, at Liverpool skulle være klar til at smide Divock Origi oven i en handel for at bringe Monaco-profilen, Thomas Lemar, til Anfield.
Monaco er interesseret i Divock Origi, men det vides endnu ikke, om Monaco vil være interesseret i en handel, hvor Liverpool betaler en stor sum penge plus Divock Origi for Thomas Lemar.
Monaco er dog ikke den eneste klub, der er interesseret i belgieren. Ifølge Daily Telegraph tiltrækker Divock Origi også interesse fra Marseille, Tottenham, Newcastle, Crystal Palace, Inter Milan, Juventus, Sampdoria, Wolfsburg, Werder Bremen og Bayer Leverkusen.