MAKE IT RAIN: Premier League-klubber slår transferrekord for sjette år i træk
Sommerens transfervindue er lukket, og der blev investeret milliarder af kroner i nye spillere.
Sidste sommer slog de 20 Premier League-klubber rekord for flest penge brugt, da der blev hentet nye spillere for £1,1 milliarder – men den rekord blev slået i det netop overståede transfervindue.
Denne sommer blev der nemlig investeret £1,4 milliarder, hviket svarer til 11,3 milliarder kroner. Det bekræfter Deloitte.
– Premier League-klubberne har slået deres egen transferrekord for sjette sommer i træk. Med klubbernes stigende indtægter er det ingen overraskelse, siger økonomiekspert Dan Jones fra Deloitte. og fortsætter:
– Klubbernes indtjening vil fortsat stige, og vi kan derfor godt forvente, at transferbeløbene også fortsætter med at stige, slutter han.
Hvis man sammenligner Premier Leagues samlede transferbeløb med de tre ligaer Ligue 1, Bundesligaen og La Liga, så har de tre ligaer tilsammen kun brugt £170 millioner mere end Premier League.