Kante: Bakayoko bliver en succes
Chelsea har denne sommer hentet Tiemoue Bakayoko i AS Monaco, mens Nemanja Matic er røget til Manchester United.
Flere fans og eksperter har kritiseret salget af Matic, men N'Golo Kante er overbevist om, at Bakayoko kan blive en lige så stor succes.
– Hvem, der spiller, er ikke det vigtigste. Vi havde rigtig gode spillere i sidste sæson, og det har vi også i denne sæson. Det vigtigste er, hvordan vi spiller, og hvordan vi arbejder til træning, siger franskmanden ifølge Goal.
– Så snart Tiemoue lærer, hvordan holdet arbejder, og hvordan manageren vil have os til at arbejde, kan vi spille rigtig godt.
N'Golo Kante forsøger også selv at gøre sit til, at landsmanden finder sig til rette på Stamford Bridge.
– Tottenham var hans første kamp, og det var ikke ikke let for ham, fordi det var den første udekamp mod en svær modstander, men han gjorde det rigtig godt. Jeg har forsøgt at hjælpe ham med at finde sig til rette i Chelsea og føle sig tilpas i truppen.
Chelsea får søndag besøg af Everton på Stamford Bridge.