Ærgerlig Koeman: Vi tabte på en dårlig første halvleg
Chelsea vandt søndag eftermiddag 2-0 hjemme over Everton i en kamp, hvor The Blues var i kontrol fra kampens første fløjt. Efter kampen mente Everton-manager Ronald Koeman, at Chelsea fortjente sejren. Han mener dog, at The Toffies tabte kampen på en dårlig første halvleg:
– Jeg er skuffet over vores første halvleg, hvor vi var dårlige med bolden og savnede løb fra medspillere, siger den hollandske manager.
Den hollandske manager så dog forbedringer fra sit hold i anden halvleg. Det til trods mener han, at Everton stadig mangler et par spillere:
– Mod Chelsea skal man være på sit bedste og det var vi ikke. Vores anden halvleg blev bedre, men ikke god nok. Vi har brug for mindst to nye spillere. En angriber har førsteprioritet, slutter Ronald Koeman.