Pulis: City har ikke kontaktet os de sidste par dage
Manchester City har brugt ualmindeligt mange penge på defensiven denne sommer, hvor både Kyle Walker, Danilo, Benjamin Mendy og Ederson er kommet til.
På trods af det er City angiveligt ikke færdige med at kigge efter forstærkninger til bagkæden. Noget overraskende har Manchester City budt på den tidligere Manchester United-spiller Jonny Evans. Et bud der dog blev afvist af West Bromwich.
Tony Pulis vil ikke af med den nordiske midtstopper, og han fortæller, at der ikke har været snak med City de sidste par dage, og han håber, det er enden på det.
– Der har ikke været kontakt de sidste par dage. Jonny er West Bromwich Albion-spiller, og vi håber, at vi kan få denne snak færdiggjort, sagde Pulis på dagens pressemøde.
The Citizens fik angiveligt et bud på £18 millioner afvist.