Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Henderson: Svær situation for Coutinho
Liverpool har taget en trup på 22 spillere med til Hoffenheim forud for tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp. Philippe Coutinhos navn er dog ikke på listen – enten på grund af en rygskade eller på grund af de rygter, der siger, at han ønsker at forlade Liverpool til fordel for FC Barcelona.
Selvom Jordan Henderson gerne vil have, at Philippe Coutinho vil blive på Anfield, erkender kaptajnen, at beslutningen er ude af holdets hænder. Det fortæller han på et pressemøde forud for playoff-opgøret i morgen.
– Det er en svær situation for Phil (Philippe Coutinho, red.), og uanset hvad jeg siger, gør det ikke en forskel. Men vi vil gerne have ham til at blive, for han er en verdensklasse spiller, siger Jordan Henderson på pressemødet.
Efterfølgende spurgte en journalist, om kaptajnen på nogen måde kunne påvirke Coutinhos beslutning, og der var meldingen klar.
– Jeg tror ikke på, at jeg kan påvirke situationen, men jeg kan da snakke med ham, svarer Liverpools midtbanespiller med anførerbindet.
Udover Coutinho, så undværer Liverpool også Clyne, Lallana og Sturridge til tirsdagens vigtige kamp.
Hele truppen er her: Alexander-Arnold, Moreno, Lovren, Milner, Wijnaldum, Henderson, Can, Mane, Salah, Firmino, Kent, Solanke, Origi, Gomez, Klavan, Flanagan, Robertson, Matip, Grujic, Mignolet, Karius, Ward.
Annonce