Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah: En drøm at spille for Liverpool

12.08.2017 Kl. 07:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den egyptiske landsholdsspiller Mohamed Salah er denne sommer vendt tilbage til engelsk fodbold, hvor han i den kommende sæson skal forsøge at hjælpe Liverpool til succes i Premier League. Allerede under pre-season har han vist prøver på sit talent, hvilket har øget forventningerne til ham blandt klubbens fans. 

Lørdag kan den tidligere Chelsea-spiller få Premier League-debut for Liverpool, når The Reds indleder den nye sæson med en udekamp mod Watford. Forud for kampen har Mohamed Salah talt med Soccer Saturday om sit skifte til Anfield:

– Det er en stor klub, og en stor drøm som er gået i opfyldelse for mig. Siden jeg var lille har jeg drømt om at spille for Liverpool en dag, siger egypteren og tilføjer:

– Da jeg hørte om interessen, var jeg lidt i tvivl, fordi jeg havde det rigtig godt i AS Roma. Jeg besluttede mig i sidste ende for at skifte, fordi det var en drengedrøm. 

Den egyptiske kantspiller forklarer ligeledes, at hans drøm om at spille for Liverpool startede ved hans Playstation og fodboldspillet FIFA:

– Da jeg var syv eller otte spillede jeg Playstation og jeg var altid Liverpool. Dengang var Sami Hypia, Jamie Carragher og Steven Gerrard på holdet, og jeg kunne godt lide måden, de spillede på. Siden da har det været en drøm at spille for klubben, så jeg er meget glad for at det nu er blevet en realitet, slutter Mohamed Salah. 

Annonce