Dansker forlænger med Huddersfield
Den tidligere Esbjerg-spiller, der ankom til Huddersfield i 2013, er således sikret de næste tre år i den engelske Premier League klub. Spilleren ankom til klubben efter en succesfuld prøveperiode i en alder af blot 16 år.
Nu er den 21-årige klar til at tørne ud for første gang i Premier League, og det sker efter stor ros fra cheftræneren.
– Han har været hos Huddersfield Town i lang tid nu, så det er nemt at glemme, at han kun er 21 år. Det betyder, at han stadig har masser tid til at udvikle sig. Philip er virkelig et stort talent – han har alt, hvad du vil have hos en moderne midtbanespiller. Han har store fysiske kompetencer, kan lægge et væld af afleveringer og har en stærk fodbold-intelligens, siger træneren, David Wagner, til klubbens hjemmeside.
Philip Billing var således også en del af mandskabet, der rykkede op i sidste sæson, og nærmer sig sin 50. kamp for førsteholdet.