Zohore på vej til Premier League?
Der er kommet flere danske ansigter til Premier League denne sæson.
Philip Billing rykkede op med Huddersfield, som også har hentet Mathias 'Zanka' Jørgensen og Jonas Lössl. Nu kan endnu en dansker være på vej til den bedste engelske række.
Brighton-manager, Chris Hughton, er interesseret i Kenenth Zohore og var på lægterne i gårsdagens kamp mellem Cardiff og Sheffield United. Det melder journalist Dominic Booth fra Wales Online.
Cardiff har efter sigende afvist bud på den danske angriber, som også har tiltrukket interesse fra Hull.
Kenneth Zohore nettede 12 gange i sidste sæson, og i de første tre kampe i denne sæson står han noteret for et mål og en enkelt assist.
Understand Cardiff City rejected a bid for Kenneth Zohore yesterday. Brighton again interested, Chris Hughton at last night's game.
— Dominic Booth (@DomBooth19) 16. august 2017
#bhafc mgr Chris Hughton watched 23yo #ccfc FW Kenneth Zohore v #twitterblades on Tues, Cardiff have already rebuffed #hcafc bids
— Scouts in Attendance (@scoutsattending) 16. august 2017