Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Draxler indgår ikke i Emerys planer - på vej til Premier League?

Af Jeppe Augustsen
17.08.2017 Kl. 11:40
L'Equipe hævder, at PSG muligvis vil sælge Julian Draxler, da han ikke indgår i Unai Emerys planer for den kommende sæson.

Det er blot et halvt år siden, at Julian Draxler gennemførte sit skifte til PSG, men nu kan han være på vej væk fra den franske klub.

L'Equipe skriver i dagens avis, at Julian Draxler ikke indgår i Unai Emerys planer efter Neymars ankomst.

Sammen med Edinson Cavani og Angel Di Maria indgår Neymar i Unai Emerys offensive trio.

Den tyske midtbanespiller har ikke været inkluderet i truppen i det første to ligakampe, da han angiveligt har haft en mindre skade, men selvom han er kampklar, ser det ikke ud til, at han vil få spilletid.

Julian Draxler har tidligere været rygtet til Premier League med Arsenal, Chelsea og Liverpool som mulige bejlere, og det kan muligvis ende med et skifte til engelsk fodbold i dette transfervindue.

Annonce