Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen: Svært at afvise FC Barcelona

01.08.2017 Kl. 18:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den danske Tottenham-profil Christian Eriksen er over de seneste par sæsoner blevet sat i forbindelse med flere store klubber. Blandt andre FC Barcelona. Efter 15 assists og 8 mål i sidste sæsons Premier League, så har der igen været snak i medierne og Eriksen indrømmer da også, at catalanerne ville være svære at afvise:

– Jeg har allerede været i FC Barcelona før (en prøvetræning som teenager), men det gik ikke så godt dengang. Men, selvfølgelig. Jeg vil ikke lyve. Barcelona er en fantastisk fodboldklub, og jeg tror ikke, at der er mange fodboldspillere, som vil kunne sige nej til dem, siger Eriksen til FourFourTwo og fastslår diplomatisk:

– Men indtil der er konkret interesse derfra, så har jeg ikke rigtig en mening om det.

Eriksen skal i gang med sin femte PL-sæson i Tottenham. Danskeren er samlet set noteret for 134 Premier League-kampe, 31 mål og 41 assists for Tottenham Hotspur.

Eriksens nuværende aftale med Tottenham løber frem til den 30. juni 2020.

Annonce