Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Jeg taber 2-3 kilo under hver kamp

29.07.2017 Kl. 09:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er næsten blevet Antonio Contes varemærke at hoppe og løbe rundt på sidelinjen, når Chelsea spiller. Italieneren står, modsat mange af sine kollegaer, aldrig stille, og han er heller ikke bleg for at fejre det, når holdet scorer. 

De vilde jubelscener og den store passion har givet ham en helt særlig plads i Chelsea-fansenes hjerter, men det har også konsekvenser for manageren, der på mandag fylder 48 år: 

– I løbet af kampen lever jeg mig ind i alle situationer. Så når kampen er slut, er jeg helt ødelagt. Jeg taber 2-3 kilo under en kamp. I fremtiden vil jeg ikke have samme kræfter, så måske burde jeg begynde at sætte mig mere ned under kampene. 

Som spiller var Conte også kendt for sin passion, da han i 13 år tørnede ud for Juventus. Her opnåede han stor succes, og italieneren ved, at passionen har været afgørende for hans karriere: 

– Som spiller viste jeg altid en fantastisk passion. Mit talent som fodboldspiller var middelmådigt, men jeg havde hjerte og en vilje til at vinde og overkomme mine begrænsninger. Jeg vidste, at det var svært at blive en topspiller, men jeg spillede 20 år på højt niveau. Jeg var anfører for Juventus og vandt en masse med klubben, mens jeg også deltog ved EM og VM, så jeg har da haft en ret god karriere, ikke?

– Jeg har overført den passion til min trænerkarriere, men jeg har mere talent som træner end som spiller. 

Antonio Conte har tidligere været træner for adskillige italienske klubber samt det italienske landshold, men hans største triumfer kom som træner for Juventus, hvor han var fra 2011-2014. 

Annonce