Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tyrkisk klubpræsident: Vi vil handle i Tottenham

03.08.2017 Kl. 18:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tyrkiske klub Trabzonspors præsident Muharrem Usta bekræfter, at man vil hente Moussa Sissoko i Tottenham denne sommer. Tyrkerne er i første omgang interesseret i en lejeaftale med Spurs' franske midtbanespiller, der skuffede stort i sidste sæson. 

– Vi skal bruge endnu en spiller; Måske en spiller, der kan spille frit i den offensive zone, siger Muharrem Usta til TRT og fortsætter:

– Vi taler med AC Milans José Sosa, men vi kan måske ikke finde økonomien til den handel. Derfor har vi også haft møde med Moussa Sissoko. En meget stor spiller. 

– Han levede ikke op til forventningerne i sidste sæson, men den slags sker i fodbold. Vi vil leje ham denne sommer og i første omgang få hans karriere tilbage på sporet, lyder det fra Usta.

Der var ellers store forventninger til 27-årige Moussa Sissoko, da Tottenham sidste sommer hentede ham til klubben fra Newcastle for hele £30 mio. Her havde han præsteret flot, og under EM-slutrunden leverede franskmanden også ganske fine præstationer.

Nu er Tottenham dog desperate efter at komme af med midtbanespilleren, og ifølge avisen The Daily Mail, så skulle klubben være parate til at betale en del af spillerens løn, mens englænderne også er klar til at sænke prisen for franskmanden, der blot startede inde 12 gange i den forgangne sæson.

Annonce