Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
STOR SÆSONOPTAKT: MANCHESTER UNITED
Efter en sæson på det middelmådige er det i 2017/18-sæsonen, at José Mourinhos Manchester United-mandskab for alvor skal vise tænder og bide skeer med den ypperste top af engelsk såvel som europæisk fodbold.
Den første sæson under portugiserens ledelse endte med to trofæer – EFL Cup'en samt Europa League – for Community Shield tæller ikke som et trofæ. I Premier League blev det – måske i takt med det øgede fokus på Europa League – blot til en sjetteplads.
Mens det isoleret set er en okay sæson, peger Mourinhos og spillernes udtalelser mod et langt større ambitionsniveau. Først og fremmest skal Manchester United være det bedste hold i England – og herefter skal De Røde Djævle igen kunne spille med i toppen af Europa Leagues storebror, Champions League.
Forud for den nye sæson har Manchester United blandt andet spillet træningskampe i Los Angeles, Santa Clara, Oslo og Dublin – resultaterne fra de kampe finder du herunder:
Profilen
Paul Pogbas første sæson i Manchester United gik næppe, som franskmanden havde håbet. Ja, Pogba viste til tider glimt på sit glimrende talent, men specielt i de store kampe forsvandt midtbanespilleren for ofte. Det skal der rådes bod på til denne sæson, hvor Pogba får mere frihed på den centrale midtbane efter købet af Nemanja Matic. Det lader derfor til, at Pogba nu kan komme til at spille foran to mere defensivt orienterede midtbanespillere i førnævnte Matic samt spanske Ander Herrera, og det bør gavne rekordindkøbet.
Han kan få gennembruddet
Anthony Martial fik sit gennembrud i sin første sæson i England, men i sidste sæson var Martial langt fra formen han viste i debutsæsonen hos Manchester United. Til næste sæson er der dog nye chancer til Martial, der efter José Mourinhos udsagn har arbejdet hårdere end nogensinde i løbet af sommeren. Kan han genfinde formen fra sin debutsæson på Old Trafford, har United én af ligaens bedste offensivspillere.

Manchester Uniteds styrker
Midtbanen og offensiven ser rigtig, rigtig stærk ud i år for Manchester United efter tilføjelsen af Romelu Lukaku. Får Mourinho og co. held med at hente en kantspiller, der kan lægge indlæg til belgieren, så ser det endnu bedre ud. I sidste sæson havde De Røde Djævle kæmpe problemer med at afslutte sine chancer. Det bør blive bedre efter købet af Lukaku. Belgieren ramte målet med 64% af sine chancer i sidste sæson, mens det for Zlatan Ibrahimovic blot var 55%. Ydermere scorede Lukaku på 28% af sine afslutninger, mens dette for den store svensker var 20%.
Derudover råder De Røde Djævle også over én af verdens bedste målmænd. Ingen tvivl om, at David de Gea i løbet af sæsonen nok skal komme til at sikre point til Mourinhos tropper.
Manchester Uniteds svagheder
Mens defensiven i sidste sæson var en styrke for De Røde Djævle, der blot lukkede 29 mål ind – andenbedst i Premier League efter Tottenham med 26 mål – har forsvaret på sommerens preseason set svagt ud. Det skal dog siges, at hvad der formodes at blive den foretrukne duo i midterforsvaret, Victor Lindelöf og Eric Bailly, endnu ikke har spillet sammen.
Venstre back-positionen synes også at være et svagt punkt for José Mourinho. Luke Shaw er fortsat ude med skade, hvilket efterlader Daley Blind og Matteo Darmian som de eneste muligheder til positionen. Det kan komme til at koste.
Skadesituationen
Marcos Rojo er ude med en knæskade indtil december måned. Ashley Young har pådraget sig en lårskade og er ude indtil starten af november, mens Luke Shaw bør være tilbage engang i september.
De nye ansigter
Hvem har sagt farvel?
Adnan Januzaj til Real Sociedad.
Wayne Rooney til Everton.
Cameron Borthwick-Jackson på leje hos Leeds.
Sam Johnstone på leje hos Aston Villa.
Zlatan Ibrahimovic på en fri transfer.
XI: José Mourinhos stærkeste startellever

Ambitioner for 2017/18-sæsonen
De Røde Djævle skal vinde mesterskabet i år – eller MINDST kæmpe med om mesterskabet til det allersidste. Sker det ikke, skal man komme langt i Champions League.
De første fem kampe
Den 13. august: Manchester United – West Ham
Den 19. august: Swansea – Manchester United
Den 26. august: Manchester United – Leicester
Den 9. september: Stoke – Manchester United
Den 17. september: Manchester United – Everton
Annonce