Billeder: Matic påbegynder træningen i Manchester United
Nemanja Matic skiftede igår Chelsea ud med Manchester United, hvor serberen igen skal arbejde under José Mourinho, og i dag påbegyndte han træningen i sin nye klub.
Her ventede der en masse ukendte ansigter, men også et par velkendte i form af José Mourinho, der som bekendt også rådede over Matic i Chelsea, og Juan Mata, der i en kort periode spillede sammen med serberen hos The Blues.
Matic fylder i dag 29 år, og den serbiske landsholdsspiller kunne dermed fejre dagen sammen med sine nye holdkammerater.
Manchester United måtte betale £40 mio. for Matic, der har spillet en nøglerolle for Chelsea i de seneste tre sæsoner, og det forventes, at han får sin debut i morgendagens kamp mod Sampdoria.
Training back on home soil – and with a new face among the lads! #MaticIsRed pic.twitter.com/Vug8yl87wn
— Manchester United (@ManUtd) 1. august 2017