Tottenham afviser rivaler: Danny Rose er ikke til salg
Manchester United og Chelsea har på det seneste været meldt lune på Tottenhams Danny Rose, der har imponeret for Spurs, men ifølge mediet Footbal.London har klubben ingen planer om at sælge venstrebacken.
Tidligere på sommeren måtte man vinke farvel til Kyle Walker, der smuttede til Manchester City, og Tottenham er nu opsatte på ikke at miste flere profiler.
Man er derfor klar til at afvise ethvert bud på Rose, der da også tidligere har proklameret, at han er klar til at slutte karrieren hos Spurs.
United har tidligere også haft følerne ude efter Eric Dier, men her gjorde Tottenham det klart, at man ikke ønskede at skille sig af med den alsidige englænder.
Danny Rose har været ude med en knæskade siden januar, men det forventes, at han inden længe vender tilbage.