Hollandsk landstræner: Forstår godt Van Dijk vil væk
Southamptons hollandske stopper Virgil van Dijk vil væk fra St. Mary's Stadium – efter sigende fordi han vil skifte til Liverpool. Van Dijk træner i øjeblikket alene og er i modvind, da Southampton ikke vil sælge, men nu får han opbakning fra sin landstræner Dick Advocaat, der forstår forsvarsspillerens dispositioner.
– Man kan mene hvad man vil om det, men hvis man lige tænker sig om, så forstår man det godt. Når man kan tjene fem gange så mange penge hos en topklub i engelsk fodbold, så kan man godt se, hvorfor han gerne vil væk, siger Advocaat til hollanske Voetbalzone magazine.
Liverpool er klar til at betale £60 mil – svarende til 495 millioner kroner – for Virgil van Dijk. The Reds vil formentlig byde inden længe, men afventer efter sigende Southamptons reaktion på Van Dijks transferønsker.