Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Behøver ikke være på 100 % mod Brighton

29.07.2017 Kl. 12:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er nu fire uger siden, at Manchester City vendte tilbage på træningsbanen efter en kort sommerferie, og i den tid har Pep Guardiolas mandskab blot spillet to kampe – mod henholdsvis Manchester United og Real Madrid.

I nat spiller de så sin tredje træningskamp, som er mod Tottenham, inden de rejser til Reykjavik for at møde West Ham den 4. august. Kampen mod the Hammers bliver samtidig klubbens sidste træningskamp denne sommer.

Pep Guardiola har altså prioriteret få træningskampe denne sommer, men nu indrømmer den spanske manager, at det kan komme til at koste i sæsonens første kampe.

– Måske vil det være bedre med flere kampe, men jeg kan godt lide træningen – jeg har brug for det. Bernardo Silva spillede til Confederations (Cup, red.) og har brug for hvile. Det var godt, det vi har gjort. Vi har en god ånd og rytme. Vi har to uger indtil starten. Vi behøver ikke være på 100 procent i første kamp, men over ni måneder, fortæller Guardiola til Manchester Evening News.

Manchester City starter Premier League-sæsonen mod oprykkerne fra Brighton den 12. august.

 

 

Annonce