Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Alexis Sánchez vender tilbage på søndag

27.07.2017 Kl. 15:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger har flere gange insisteret på, at Alexis Sánchez ikke skal nogen steder hen, selvom både Manchester City og PSG har haft følerne ude. 

Chileneren har ytret ønske om at spille Champions League-fodbold i den kommende sæson, hvilket ikke er muligt i Arsenal, men The Gunners har alligevel formået at holde på deres topscorer. 

Alexis Sánchez har indtil videre ikke været en del af Arsenals pre-season trup, da han fik forlænget sin ferie pga. Confederations Cup, men Arsene Wenger bekræfter nu, at han, sammen med Shkodran Mustafi, påbegynder træningen på søndag: 

– Alexis' og Mustafis første træningssession bliver på søndag, hvor resten af holdet møder Sevilla i en træningskamp. Vi skal først og fremmest have styr på, hvordan deres fysiske tilstand er efter ferien, hvorefter de kan begynde på et tilpasset program. 

De to spillere vil dermed kun have 12 dage til at blive klar til Premier League, men Wenger slår samtidig fast, at det ikke er sikkert, at de starter inde i første kamp. 

Annonce