Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Fransk medie: PSG byder på Alexis Sanchez
Foreløbig ser det ud til, at sagaen omkring Arsenals Alexis Sanchez ingen ende vil tage.
Chileneren er i løbet af dette transfervindue blevet rygtet til store europæiske klubber såsom Manchester City, Bayern München og Paris Saint-Germain.
Og selvom der endnu ikke er sket det store gennembrud i en evt. transfer af Arsenal-stjernen, så er interessen på ingen måde faldet i ham.
For skal man tro det franske medie, France Football, så har Paris Saint-Germain nu budt £45 millioner på Alexis Sanchez.
Arsenal-manager Arsene Wenger har flere gange givet direkte udtryk for, at man ikke vil sælge Sanchez i dette transfervindue på trods af, at han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.
Annonce