Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

£44 millioner: Arsenal kan sælge tre spillere i denne uge

17.07.2017 Kl. 16:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ikke siden sommeren 2014, hvor Thomas Vermaelen blev solgt til Barcelona for £15 millioner, har Arsenal modtaget over £10 millioner for en spiller, men det bliver der ganske sikkert lavet om på i denne uge.

The Guardian rapporterer, at Wojciech Szczesny er på vej til Juventus, og den polske målmand kan meget vel blive den første, som bliver solgt for over £10 millioner. Der rapporteres om en pris på £12 millioner ifølge Football365.

Det samme beløb kan Kieran Gibbs også blive solgt for. Den engelske back er kommet i overskud hos the Gunners, og West Bromwich står klar til at købe ham fri af kontrakten.

Til sidst kan Calum Chambers også være på vej fra Arsenal. Ifølge Sky Sports-journalisten, Jim White, er den engelske forsvarsspiller på nippet til at skifte til Crystal Palace for £20 millioner.

Derudover er Mathieu Debuchy angiveligt på vej til Nice, men der er efter sigende kun tale om et symbolsk beløb i det tilfælde.

 

 

Annonce