Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Spurs vil afslutte Barkley-handel i næste uge

16.07.2017 Kl. 14:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det har længe lignet et spørgsmål om tid, før Ross Barkley ville forlade Everton. Englænderen har nægtet at forlænge sin kontrakt, og det er dermed ved at være sidste udkald for The Toffees, hvis man vil have penge for midtbanespilleren. 

Tottenham har flere gange været meldt interesserede, og nu melder Daily Mirror, at Spurs satser på at nå til enighed med Everton inden slutningen af næste uge, hvor klubben drager på USA-tur. 

De to klubber er dog fortsat ikke enige om prisen, da Tottenham nægter at betale de £50 mio. som Everton kræver. Spurs håber derimod, at et bud på £30 mio. vil være nok til at sikre sig Barkleys underskrift. 

Everton kan dog være nødt til at slække en smule på deres krav, hvis de vil have penge for englænderen, og da man samtidig har brugt over £90 mio. denne sommer, vil pengene for Barkley falde på et tørt sted. 

Ronald Koeman har allerede udset sig erstatningen for Barkley i form af Swanseas Gylfi Sigurdsson, der flere gange har været meldt på vej til Goodison. 

Annonce