Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte lover mere spilletid til Fabregas

18.07.2017 Kl. 15:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Arsenal- og FC Barcelona-spiller, Cesc Fabregas, måtte i sidste sæson ofte tage til takke med en rolle som indskiftningsspiller i Chelsea, men det bliver angiveligt anderledes i den kommende sæson. 

Ifølge London Evening Standard ønsker Antonio Conte at beholde den spanske landsholdsspiller i klubben, og italieneren har lovet, at Fabregas vil spille en større rolle på Chelseas midtbane, end tilfældet var i sidste sæson. 

The Blues skal i den kommende sæson deltage i Champions League, og Conte har dermed brug for en bredere trup for at få succes.

De forsvarende mestre har allererede forstærket sig på midtbanen i form af Tiemoué Bakayoko, men da man samtidig har vinket farvel til Nathaniel Chalobah og snart gør det samme med Nemanja Matic, er der gode muligheder for spilletid til Fabregas. 

Spanieren startede da også inde i Chelseas første træningskamp mod Fulham, der blev vundet i overbevisende stil med 8-2. 

Trods den manglende spilletid i den forgangne sæson markerede Cesc Fabregas sig alligevel med 11 assists i Premier League, hvor han nu ligger nummer to på listen over alletiders bedste assistmager i ligaen, kun overgået af Ryan Giggs. 

 

Annonce